Kalvehave Havn

1.

Omkring 1930 var der omkring 30 erhvervsfiskere på Kalvehave Havn. I dag er der kun

enkelte fiskere tilbage. Du kan stadig se sporene efter fjordfiskeriet med bundgarnspæle,

fiskegarn, der hænger til tørre, og små rødmalede garnhuse, hvor fiskerne reparerer garn

om vinteren. Der bliver stadig i dag fanget rejer og ål i Stege Bugt og Ulvssund.

http://www.vordingborg.dk/kalvehave-havn/.

Den Gule Stald og Lindholm

2.

Bygningen, kaldet ”Den Gule Stald”, bliver i dag brugt til diverse kulturarrangementer, kunstudstillinger og musikevents. Foreningen Den Gule Stald står for indretning, drift og udlejning af lokalerne. Læs mere på www.dengulestald.dk.

I 1938 anlagde man ”Statens Veterinære Institut for Virusforskning” på øen Lindholm, hvor man sejlede køer og andre dyr over til fremstilling af først og fremmest vaccine mod mund- og klovsyge. Kvæget blev opstaldet på Kalvehave Havn i Den Gule Stald – heraf navnet. Overfor ses en række træskure, som er rester af ”Kalvehave Tang Export og Madrasfabrik”, hvortil man samlede tang (ålegræs) i Koster Vig og syede tangmadrasser. I vore dage eksporterer Koster Færgegård/Camping ålegræs til Læsø til deres tangtage. Se www.moenbroen.dk.

Hotel Færgegaarden

3.

Kalvehave blev oprindeligt kaldt Kalvehave Færgegård, da det var her det gamle færgeleje lå. Fra havnepladsen går man mod Hotel Færgegaarden, som blev opført i 1898, som et stateligt hotel nær endestationen for jernbanen fra Vordingborg til Kalvehave. Det fremstod i røde sten med pilastre og vinduesbuer samt elegant tårn. Dertil blev der bygget et haveanlæg med lund, hængekøjer og lysthuse vendt mod havnen. Der promeneredes standsmæssigt, damerne med parasoller, eller der blev badet fra en af hotellets egne badehuse ved stranden. Hotellet indgår i dag i et feriecenter med timeshare-lejligheder.

https://faergegaard.dk/

Viemose Skov og Hasselskoven

4.

Viemose Skov består overvejende af bøgeskov iblandet enkelte nåletræs-plantninger.

Desuden ses spredte bevoksninger med lærk, thuja, storbladet lind, eg og en del ahorn.

Før i tiden havde skovens ejer ret til de store træer, især bøg og eg, kaldet ”overskoven”.

Bønderne havde ret til at udnytte ”underskoven”, f.eks. pil, tjørn, el, naur og ikke mindst

hassel. Typisk blev skoven drevet som stævningsskov. Hasselskoven var en god

indtægtskilde. De lange lige kæppe blev flækket og brugt til tøndebånd – ”båndkæppe”. Et

umætteligt behov indtil man i 1800-tallet gik over til tøndebånd af jern. I 1774 søgte

Viemose Skovs nye ejer, Peter Johansen på Petersgaard, at fratage bønderne retten til

underskoven for at få indtægten til båndkæppene selv. Men bønderne anlagde sag og

vandt! Usædvanligt på den tid. En del af hasselskoven findes endnu, ikke så langt fra

Søndre Led.

Kalvehavebanen

5.

Kalvehavebanen var en 21 km lang privatbane fra Masnedsund til Kalvehave, der åbnede i

1897. Formålet med banen var at forbedre trafikforholdene til og fra Møn, hvor Kalvehave

var endestation. Herfra var der færgeforbindelse til Koster på Møn. Den første køreplan

indeholdt fire tog dagligt i hver retning. Efter Dronning Alexandrines Bro åbnede i 1943,

blev togdriften efterhånden erstattet af busser, og banen blev nedlagt i 1959. Den

karakteristiske 2-etagers stationsbygning og mange små jernbanefunktionærhuse findes

endnu langs Strandvej og kan let genkendes på byggestilen.

Syvhøje og flådeege

6.

Midt i skoven ligger syv gravhøje kaldet ”Syvhøje”. Dyrhøj er den højeste med sine 33

meter. Gravhøjene vidner om, at skoven er plantet og disse har ved deres anlæggelse

ligget frit med udsyn udover Stege Bugt. I skoven finder du eksemplarer af de berømte

flådeege. Efter tabet af den danske flåde til englænderne i 1807 beslaglagde Frederik den

IV alt egnet egetræ til etablering af en ny flåde og beordrede, at der skulle plantes et antal

egetræer rundt omkring i landet. Nu, godt 200 år senere, er flådeegene klar til brug!

Barkladen

7.

Langs stien helt ud til vandet i Viemose Skov kommer du forbi ”barkladen” ved

Skovfogedboligen. Laden blev brugt til opbevaring og tørrelager for egebark. Det siges, at

egetræerne skulle fældes om foråret, når egebladene var på størrelse med museører.

Barken blev hevet af i strimler, som blev tørret i laden. Egebarken blev anvendt til garvning

af skind og huder.

Bådelauget Udsigten

8.

Bådelauget Udsigten ligger idyllisk med udsigt over vandet. Her har ligget et lille fiskerleje.

Hver onsdag eftermiddag mødes bådelaugets medlemmer og reparerer gamle skibsfartøjer

og fiskerbåde. De anvender datidens materialer og håndværk både hvad angår skrog,

rigning såvel som beslag. Bådene skal helst have en tilknytning til området, hovedsagelig

det tidligere Storstrøms Amt. Læs mere på www.baadelauget.dk.

Viemose landsby og Viemose mølle

10.

Viemose landsby er en typisk vejby, én af Danmarks længste landsbyer med en bygade på

2-3 km. I den lille landsby fandtes der allerede i 1870’erne manufaktur- og uldhandel, og

der var både andelsmejeri, bryggeri og bageri. Byen blev stationsby, da Kalvehavebanen

åbnede. Du kan tage en afstikker til Viemose Mølle. En hollandsk Vindmølle med et vingefang på 28 alen (1 alen svarer til ca. 63 cm). Den blev opført i 1860 og i 1923 blev

magasinbygningen opført. I 1956 blev efter sigende vingerne taget af møllen. Der er i dag

oprettet et møllelaug, hvis formål er at erhverve og eje, samt istandsætte og bevare

Viemose mølle. http://www.viemosemoelle.dk/

Gl. Kalvehave

11.

Gl. Kalvehave er en hyggelig lille landsby vest for Kalvehave med en kroget bygade og en

lille havn. Som navnet antyder er byen ældre end Kalvehave. I byen ligger endnu enkelte

gamle gårde, som ikke er flyttet ud. I bygaden har der ligget et par købmandsforretninger

og en brugsforening, som oprindeligt blev anlagt i 1880’erne, men blev nedlagt igen. Først

fra 1914 kom den nye brugsforening. Et af husene i bygaden blev i øvrigt i 1940’erne flyttet

til Frilandsmuseet og genopført.

Kalvehave Kirke

12.

Kalvehave Kirke har en smuk beliggenhed med udsigt over Ulvsund mellem havnebyen

Kalvehave og Gl. Kalvehave. Ifølge et sagn fandt man ud af, hvor kirken skulle ligge ved at

binde 2 stude sammen og slippe dem løs om aftenen og det sted, hvor man fandt dem igen

om morgenen skulle kirken bygges. Et par hundrede meter nordøst for kirken fandtes

tidligere en helligkilde. Kirken er opført omkring 1225-1250. Tårnet er bygget i gotisk tid i

1300 til 1500. Altertavlen er et træskærearbejde i højrenæssance. Den mod nord liggende

udbygning er fra det 17. Århundrede og synes at have været et særskilt kirkerum. Det blev i

lange tider kaldet for ”soldaterkirken”. I dag er denne tilbygning en del af selve kirkerummet.

Kirken fungerer som vejkirke. http://danmarkskirker.natmus.dk/praestoe/kalvehave-kirke/.

Gl. Kalvehave havn

13.

Havnen har været hjemsted for mange erhvervsfiskere, der landede især ål til de 2

røgerier, der tidligere lå ved havnen, og som gav beskæftigelse til en del mennesker frem til

1950’erne. I dag er røgerierne for længst nedlagt, og det er næsten slut med

erhvervsfiskeriet, men en del fritidsfiskere og små lystsejlere holder til i den idylliske lille

havn. Et shelter ligger ud til vandet, og der findes en pontonbro for anløb af kajakker.

Petersgaard Gods

14.

Petersgaard Gods var oprindeligt et ryttergods, som blev solgt ved auktion i 1774 til en

storkøbmand Peter Johansen. Den hvide hovedbygning er opført i nyklassicistisk stil i

1776-1780. Til Det Petersgaardske skovdistrikt består af et jordtilliggende på 1050 ha.

Godset ejer en del skove beliggende langs med Storstrømmen, Ulvssund og

Bøgestrømmen. http://www.petersgaard.dk/

OBS!

15. OBS!

Krydsning af hovedvej. Det anbefales at trække cyklen på denne strækning på 220 meter

Langø

16.

Langø er 3 km lang og 800 meter bred. I 1771 lå der fire bebyggelser midt på øen, hvoraf

de 3 var gårdbrug omgivet af deres kålhaver og med tofterne. Siden spredte udskiftningen

gårdene ud over øen. I 1918 købte frøavler og eksportør V. Erhard Frederiksen fra Lolland

øens 3 gårde: Strandgården, Stengården og Langøgård på øens sydvestlige spids. En

samlet ejendom på i alt 123 ha. Købet betød tilførsel af ny kapital, intensiveret drift og flere i

arbejde. Langø blev gjort landfast med Sjælland med anlæggelsen af en dæmning.

Senere blev øen solgt til et overlægepar på Vordingborg Sygehus. Der blev anlagt gartneri

og 10 tønder land frugtplantage. I dag er Langø privatejet, men færdsel er tilladt på de

anlagte veje og stier. På øen er der flere levende hegn, småskove og vildtremiser.

Skalkenæs

17.

På den sydvestlige spids ved Skalkenæs er der en flot udsigt mod Farøbroerne. Hovedet

når op i 11 meters højde. Her lå Langøgård, nu er der kun resterne af fundamenterne

tilbage. Der er gode chancer for at se havørn.

Stejleplads

18.

Her overvintrede indtil 1814 flådens kanonbåde fra omkringliggende forter.

Ophalingsslidskerne er forsvundet, men man kan stadig se rester af spunsvægge stikkende

op langs strandkanten.

Officershuset

19.

Officershuset blev bygget i 1807 af admiralitetet som bolig for den officer, der havde

overkommandoen over strandvagterne. Strandvagterne holdt opsyn med og bevogtede

kysterne ved de sydlige skove. Huset er siden udvidet og moderniseret, og anvendes i dag

som sommerbolig. Det er ejet af Petersgaard Gods.

Petersværft

20.

Opkaldt efter godsejer Peter Johansen, der i 1778 opførte et skibsværft her. Han ønskede

en større beskæftigelse i området samt mulighed for at være med til at erstatte de

orlogsskibe, der var taget af englænderne efter krigene i starten af 1800-tallet.

I perioden 1807-1814 blev værftet udset til flådebase og værft for genopbygning af den

danske flåde. I løbet af skibsværftets aktiviteter byggedes 2 linieskibe, en galease og nogle

kaperskuder. I en periode boede der ca. 70 familier i området omkring Petersværft. I dag er

det kun Barkladen som er tilbage af bygningerne. Fra havnen er der ligeledes gode

chancer for at se havørn.

Langebæk Gaard

21.

Oprettet i 1774. Store dele af ejendommen hørte indtil da til Vordingborg Ryttergods. Til

ejendommen hører en landskabshave i engelsk stil, som er åben for publikum 3 gange hver

sommer. http://www.langebaekgaard.dk/

Langebæk landsby

22.

Langebæk deler sig i to dele, den gamle Langebæk by og den nyere del, hvor stationen lå.

Midt i Langebæk by ligger nogle gamle bindingsværkhuse, hvoraf nogle er bygget af

kampesten og andre af kridtsten. Der har været en del forskellige virksomheder og en

købmandshandel. Der findes en præstegaard og en gammel lægebolig i landsbyen.

Dronning Alexandrines Bro, 1943

23.

Broen blev bygget under 2. Verdenskrig og indviet i 1943 i overværelse af dronning

Alexandrine og kronprinseparret. Den er 746 meter lang med en gennemsejlingshøjde på 26

meter. Den erstattede den tidligere færgerute ”Kalvehave-Koster”. Et vandrefalkepar holder

til ved broen.

Camping og Kajakhotel

24.

120 campingpladser samt teltpladser for cyklister, vandrende og kajakfolk. Udlejning af

kajakker. http://www.moenbroen.dk/index.php/en/ og https://kajakhotelmoenbroen.com.

Kostervig

25.

Indtil 1872 lå der tre øer i farvandet mellem Sjælland og Møn: Koster, Egholm og Borren.

Farvandet, Koster Vig, var ret lavvandet, og afstanden mellem øerne og til Møn var ganske

kort. På dette tidspunkt ville man gerne indvinde nyt landbrugsland og idéen opstod til at

forbinde øerne med hinanden og med Møn ved hjælp af diger, og derefter pumpe vandet

væk.

I 1872 begyndte man arbejdet på det første dige mellem Koster og Egholm. Et stort arbejde

udført af lokale og tilrejsende med skovl, trillebør og hestevogn. Stormfloden i 1872

ødelagde alt arbejdet på diget, og selskabet gik konkurs. I foråret 1873 startede man forfra

med ny kapital. Kautionen viste sig at være falsk, så endnu en gang gik selskabet konkurs.

Det bliver dog ret hurtigt genetableret med nye folk, og i 1874 er digebyggeriet færdigt, og

tørlægningen kan begynde. De store mængder vand blev pumpet ud ved hjælp af et

lokomobil, en dampmaskine på hjul. Et system af grøfter blev gravet for at lede vandet bort.

Kong Asgers Høj

26.

Et af Danmarks flotteste og mest velbevarede jættestuer fra bondestenalderen for omkring

5.200 år siden. Smukt beliggende og med en fantastisk udsigt. Jættestuen er blandt

Danmarks største med et gravkammer på 10 x 2 meter og en gang på 7,5 meter. 19

bæresten understøtter de 7 kæmpemæssige dæksten, som danner loft i kammeret. Det er

muligt at kravle ind i det imponerende gravkammer.

Der blev foretaget en skattegravning i jættestuen i 1839, men man fandt kun få oldsager,

som er overleveret til Nationalmuseet. Jættestuen blev fredet gennem den frivillige

overenskomst i 1861. http://www.fortidsmindeguide.dk/Kong-Asgers-Hoej.508.0.html

Bed and Boats

27.

Overnatning, bådudlejning, kajakudlejning, ............................

https://bedandboats.dk/

Langebæk forsamlingshus

28

.....................

Viemose forsamlingshus

29

....................

Langø bro

30

................