LKO - Lokalforum for Kalvehave og Omegn
LKO skal virke for at samle beboere, virksomheder og foreninger til samarbejde om at gøre området til et attraktivt sted at bo og leve i fremtiden.
Vi arbejder på at skabe det bedst mulige samarbejde og dialog med politikere og administrationen i Vordingborg Kommune.
Der kræves ikke særligt medlemskab. Foreningens generalforsamlinger, borgermøder og arrangementer er åbne for alle områdets beboere.
§ 9.
Alle generalforsamlinger indkaldes med mindst 14 dages varsel ved avertering i en lokal avis,
eller på hjemmesiden, ved udsendelse pr. mail efter LKOs mailliste og ved opslag på LKO’s facebookside. Ordinær generalforsamling afholdes i april måned med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent, referent + 2 stemmetællere.
2. Formandens beretning.
3. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse.
4. Forelæggelse af budget for indeværende regnskabsår
5. Indkomne forslag
6. Valg til bestyrelse og 2 suppleanter.
7. Valg af revisor og en suppleant.
Forslag, der ønskes behandlet, herunder ændringsforslag til den lokale udviklingsplan LUP, skal
være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Enhver borger jf. § 1 kan
fremsætte forslag.
Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Referatet af generalforsamlingen underskrives af bestyrelsen. Referatet og oplysning om bestyrelsens konstituering udsendes på hjemmesiden og til borgere, der er tilmeldt maillisten senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse.
§ 12 (ny paragraf)
En eventuel opløsning af Lokalforum for Kalvehave og omegn kan kun besluttes på to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvor dagsordenspunktet er meddelt ved en offentlig indkaldelse med mindst 14 dages varsel, og såfremt to tredjedele af de fremmødte stemmer for. Ved en eventuel opløsning af lokalforummet tilbageføres det pågældende års kommunale midler til Vordingborg Kommune, mens eventuel kassebeholdning derudover uddeles til sociale og almennyttige formål i lokalområdet, efter beslutning på borgermødet/generalforsamlingen.
Lokalområdet
Kalvehave, Gl. Kalvehave,
Langebæk, Langebæk Stationsby,
Viemose, Balle,
Tærø, Langø og Lindholm.
Kontakt